fredag den 29. juni 2007

Når man skal strikke store ting...

En kunster ved navn Dave Cole udførte i 2002 performance art, hvor han strikkede et amerikansk flag med to John Deere gravemaskiner. Han brugte 6 meter lange strikkepinde af aluminium, som oprindeligt var gadelampestolper.

De to billeder til højre er modelbilleder.
De nederste viser det rigtige flag.


Der strikkes:












Det færdige flag ses her:


















onsdag den 27. juni 2007

Var der nogen der sagde montering...

Jeg har strikket en masse små dimser i forskellige former. Lige nu er det svært at se at det kan blive til noget fornuftigt.

Og så skal det lige monteres først, hvilket jo kan tage sin tid.

Jeg håber snart at kunne vise det endelige resultat.

Projektet er strikket i Idiecita som er 100% Alpaka, det er fantastisk blødt at røre ved og dejligt at strikke i.




Jeg har tilføjet en strikke-web-butik der har 50 g Indiecita til 31,75 den hedder Nusse og nørkle. Jeg har senere fundet ud af at hos Rosenlund Garn & Uldprodukter kan man få det 1,25 kr. billigere.
Har allerede bestilt 4 nøgler til stribede strømper i kamel, natur, lime og hindbær... det bliver så smukt.... og blødt....






22. juni 2007

Vi oplevede en lidt indskrænket strikkeklub denne dag, da to medlemmer faldt fra i sidste øjeblik. Men der blev da strikket... og hygget. Stine var med og strikkede på en fin bluse fra "Vintagestrik", hun strikker den i en dejlig støvet grøn farve.
Kristine strikkede ... (tænk det kan jeg ikke lige huske... ikke godt tegn...)

Morten var blevet beordret om at komme med, da der var noget Hansen flødeis og jordbær der skulle spises. Han tog senere i Tivoli for at høre deres 10 års jubilæumskoncert.

Her er et billede at de fantastiske roser i Tivoli.

Næste gang bliver den 6. juli, gerne hos mig hvis I vil.

tirsdag den 19. juni 2007

Og så lige........

lidt flere strikkebutikker he he.....

Kim Hargreaves

Har lige tilføjet linket til en engelsk strikdesigner som hedder Kim Hargreaves som jeg længe har haft "kig" på. Jeg har desværre endnu ikke strikket noget af hende, men rundt omkring i blogland er der kun rosende ord til overs for hendes gennemførte opskrifter. Under et væld af idéer har jeg tilføjet et par af de ting jeg kunne have lyst til at strikke, der kunne sagtens have været tilføjet flere!

lørdag den 16. juni 2007

endelig....

så fik jeg oprettet mig som bruger så nu deltager jeg også med indlæg og kommentarer m.m.

fredag den 15. juni 2007

The Last Knit

Denne lille animationsfilm faldt jeg over for ½ års tid siden. Den er ret flot lavet, især lydene er fantastiske.

Den kan være en advarsel til os alle om ikke at blive for besatte af strikningen.

God fornøjelse

torsdag den 14. juni 2007

Rettigheder på bloggen

Hej Rikke. Tine sagde at du ikke kunne ændre på de forskellige ting i bloggen.
Jeg har fundet ud af du også kan stå som administrator - hvilket jeg nu har gjort.
Du bør kunne ændre på det hele nu.

onsdag den 13. juni 2007

Ny liste i højre side af bloggen

Jeg har oprettet en ny liste i højre side af bloggen, som indeholder link til alle de ting vi gerne vil strikke engang i fremtiden. Jeg har allerede lagt nogle stykker ind. Vi kan insprere hinanden via denne liste og den kan bruges til at huske alle de idéer man støder på ude på nettet.

Tak til Morten...

Vores strikkeblog har nu fået et farvet sidehovede, det var oprindeligt ikke muligt at vælge en farvet baggrund. Morten har været inde i html-koden og programmere den, så det nu er muligt.
Jeg pønser på at få vores strikkearbejder til at være aktive links, så kunne der ligge billeder af arbejdet inde bagved, men det varer lidt før det vil komme til at virke.
Har i andre gode idéer til bloggen, så sig frem.

Kære Rikke, tak for tippet om udsalget i Lyngby.... jeg må se om jeg får tid...
Er der nogen af jer der skal derud?

Udsalg i Uldstedet i Lyngby

Jeg tænkte at dette måske vil have jeres interesse:
I Uldstedet i Lyngby starter der udsalg på torsdag...ud over nedsættelser på forskelligt tøj, giver de også 25-50 % rabat på "udvalgte lækre kvaliteter fra Italien og Spanien"

tirsdag den 12. juni 2007

Penge er jo til for at bruges.....

Jeg er blevet 229,- fattigere, men en fantastisk strikkebog rigere.....
Jeg har købt "Hønsefødder & gulerødder - strikkeopskrifter til børn fra 2 til 8 år"
lavet af Annette Danielsen for Isager.
Der er de mest fantastisk smukke trøjer til børn.

Desuden så jeg Hanne Falkenbergs nye design "Plisse" - den er rigtig smuk, utrolige flotte detaljer.
Tine - jeg skulle hilse fra de meget flinke "damer" i Sommerfuglen og sige at du gerne må prøve deres model dernede, den er i M.

Hvorfor strikker man...

Jeg synes jo mere, at de mange strikketøj er tegn på en frodig og brændende interesse i at strikke. Desuden har jeg strikketøj til forskellige legjligheder. Et til at strikke foran fjernsynet, et der kan være i tasken osv.
Jeg kan godt blive træt af at strikke længe på det samme strikketøj, derfor har jeg noget at skifte i mellem.
Jeg har læst i en strikkebog hvordan strikkkere kan deles op i forskellige kategorier:
  • Dem der strikker for at kunne bruge produktet
  • Dem der strikker som terapi
og flere som jeg ikke lige kan huske....
Her er en side med grunde til at så mange mennesker strikker:
http://www.learntoknit.com/why_knitorcrochet.php3

mandag den 11. juni 2007

8. juni 2007

Vi mødtes for anden gang hos Rikke, en dejlig varm sommeraften i hendes nyanlagte have.

Laura opholdt sig det meste af tiden hos naboen, da der var aftensmad. Hun fik dog tid til at fortælle os at hun er en tapper pige.
Raftehegnet var ved at blive sat op hos naboen, hvilket bidrog til underholdningen.

Tine præsenterede det første færdige projekt i strikkeklubben.
Hun har strikket og færdigmonteret sin Helga Isager trøje.
Den ses på billedet, hvor den ligger på den helt nye rullegræsplæne.

Jeg strikkede på mit retstrikkede, trekantede Kauni-sjal.

Rikke påmonterede perler på sin grønne cardigan hun havde på til sit og Thomas bryllup.
Hun har opgivet barnekjolen på pind 3 fra sidste gang.
Hun fik dog et par bemærkninger med på vejen om, at det jo er en strikkeklub hun er medlem af.



25. maj 2007

Strikkeklubben blev officiel den 25. maj 2007.
Første strikkeaften foregik hos Kristine.
Tine strikkede på det røde Diamantsjal til Rikke.
Rikke startede på en barnekjole på pind 3 !! i silkegarn.
Jeg strikkede på en sort nederdel i vendestrik til en af Tøzedukkerne.

Navnet på vores strikkeklub kom af sig selv - efter at jeg havde vrøvlet lidt med vores initialer kom vi i fællesskab frem til det - jeg tror det var Tine der sagde "RAKET".
Vi er glade for vores navn, der er fart på og det er friskt og sjovt.
Jeg synes vi skal bruge Raketten fra Tintin i "Mission til månen" som vores logo.
Jeg er i gang med at spekulere over om man kan strikke eller hækle en raket.